tirsdag den 7. oktober 2008

Afsluttende kommentarer til 23 ting

Hvad har været de bedste opgaver? Ja, hvis jeg skal tage efter mine egne kommentarer undervejs, så var jeg vældig begejstret for både Flickr og Podcast.. - I det hele taget tror jeg det bedste har været at få indblik i en masse nye teknologier, som fylder meget omkring os.
Hvor meget af det bruger jeg så? - Ja det er straks værre.. Facebook kommer ind på en førsteplads, forfulgt af blogs, Wikipedia, GoogleMaps og e-boks. - Men af de nævnte er det faktisk kun den sidste, jeg ikke brugte i forvejen.
Jeg synes formen på forløbet har været rigtig fin, det har været godt at kunne lære af hinanden, og jeg ville helt sikkert deltage igen, hvis der blev et 23+..
Hvordan vi kan bruge Web 2.0 endnu mere end vi allerede gør? - Ja det vil jeg lige tænke lidt over...

Wikipedia

Jeg har et stykke tid brugt Wikipedia i forbindelse med kassation. Det er en nem måde lige at tjekke en forfatter på, når man alligevel sidder ved computeren. - Og der sidder man jo en del. - Så det er klart en fordel med adgang til et online leksikon; endda et man bliver ledt hen til via Google. Nogle kollegaer indenfor SOSU arbejdede dengang med at lave egne Wikier til enkelte projekter. Det fungerer ca. på samme måde som Google dokumenter. Jeg har ikke selv forsøgt mig som bidrager til Wikipedia, og det bliver nok heller ikke foreløbig....

torsdag den 18. september 2008

Arto

Jeg kendte ikke noget til Arto i forvejen, ud over navnet. Synes at den virker lidt rodet, med mange reklamer og grupper, men som medlem må der jo være noget at komme efter, siden den er så populær. Mine drenge på 9 år bruger ikke Arto, men i stedet Habbo, som er en slags second life verden for teenagere, hvor de har hver sin avatar, som de kan flytte rundt i forskellige værelser, hvor de så kan chatte med hinanden.

onsdag den 10. september 2008

Facebook

Ja, jeg hører jo til en af dem, der synes, det er meget sjovt! Alle de folk man kan få kontakt til, som man ikke har set i årevis, det er lidt hyggeligt. På den anden side; jo flere "venner" man får jo mere overfladisk bliver det også...

fredag den 5. september 2008

Google Docs

Jeg kan godt se det smarte i at gemme og opbevare sine dokumenter i Google. Nemt at arbejde på et dokument sammen med andre og nemt at få adgang til sine dokumenter uanset hvor man er... Alligevel så tror jeg at det for mig kræver lidt af en ændring af arbejdsgange og rutiner før jeg for alvor ville bruge det. F.eks. at vi alle begyndte at bruge vores gmail som fast arbejdsmail?
Jeg tjekker ikke selv min gmail så ofte, så hvis folk prøver at få fat i mig gennem denne kanal, kan der godt gå et stykke tid før de får svar...

torsdag den 4. september 2008

e-boks og ekalender

E-boks er smart synes jeg; endelig kan man blive fri for alle de papirer man alligevel aldrig læser :-) - Det er dog måske også faren ved det; måske er der nogle vigtige papirer jeg ikke får kigget på, for ikke at tale om regningerne...
Ekalender; hm.. min første tanke var umiddelbart: Endnu en kalender... - Jeg ved ikke rigtig endnu om jeg kommer til at bruge det så meget. I første omgang kræver det vel at man bruger sin Outlook kalender lidt mere, så det kan ses hvornår man er at træffe. Men det er selvfølgelig meget smart mht. mødeaktiviteter.

onsdag den 18. juni 2008

Google Maps

Psykologisk velvalgt at lægge Google Maps lige her før sommerferien. Jeg har tidligere brugt det, men der er flere muligheder i det end jeg lige huskede. Her er det så jeg skal på sommerferie:...


Vis stort kort

torsdag den 12. juni 2008

Podcast

Jeg er helt igennem begejstret! Endelig en succesoplevelse med MP3-afspilleren og en følelse af at tingene hænger sammen. - Når det nu lykkedes at kombinere brug af MP3, Google Reader og Windows Media Player og podcaste en udsendelse fra P1. Ja "De sorte spejdere" er ikke lige min favorit, så jeg valgte noget andet. Hvis nogen finder udsendelserne fra Romanklubben fra i vinters, så hører jeg gerne fra jer. Tak til Sigrid og Pernille for en supervejledning, uden den var det helt sikkert ikke gået. Jeg føler mig stadig som en nybegynder på dette felt, men det er spændende.

onsdag den 4. juni 2008

Last.fm

Nu er vi nok kommet dertil, hvor jeg bliver nødt til at indrømme at jeg er musikalsk analfabet... - Jeg hører det musik, der spiller i radioen indimellem, men jeg går ikke så meget op i det, at jeg rigtig får sat mig ind i, hvem det er der spiller... - Det er jo lidt problematisk, når man så i Last.fm ikke har styr på artister og genrer. - Nå men jeg søgte på Elvis Presley og fandt et par numre og et par (mange) fans, men jeg har valgt ikke at lægge det på min blog. Der findes mange gode muligheder på Nettet for musikelskere, men det er nok ikke noget jeg kommer til at bruge ret meget af min fritid på.

tirsdag den 27. maj 2008

MP3-afspiller - netmusik

Efter en del besvær lykkedes det mig at få downloaded et par numre fra Netmusik. Lige nu kan jeg ikke engang beskrive, hvad det var der ikke virkede, og jeg er heller ikke rigtig sikker på hvorfor det pludselig fungerer... Kort sagt; jeg ved ikke helt om jeg har forstået, hvordan man gør, eller om jeg bare har været heldig... Så nu har jeg tænkt mig at tage MP3-afspilleren med hjem og øve mig lidt mere.

mandag den 26. maj 2008

MP3 afspiller

Så lykkedes det med lidt hjælp at få lagt musik ind på min MP3-afspiller. Det viste sig faktisk at jeg allerede havde gjort det; havde bare ikke selv opdaget det.. :-)

fredag den 23. maj 2008

Leg med din MP3-afspiller

Ja, nu har jeg så leget en god halv times tid; opgraderet fra Windows Media Player 9 til 11 og ripet en CD til computeren... - Og så kommer jeg ikke rigtig længere... Det ser ikke ud til at jeg kan vælge E-drevet i stedet for C, når man kommer til det. Så jeg har foreløbig opgivet og venter på at denne uges ekspert skal komme tilbage i næste uge. Jeg tror, at dette kræver en sidemandsoplæring for mit vedkommende...

torsdag den 15. maj 2008

You Tube og Bibstream

Ja, helt interessant tidsfordriv, som man sikkert kan bruge lang tid på. Det har jeg dog ikke gjort i denne omgang...

Kathmandu's borgmester...

Basix om bøger

torsdag den 8. maj 2008

Ting 11: Min egen Flickr

Det var sjovt! Jeg tror, det skal være et projekt til næste vinter; at få organiseret og ordnet alle de billeder, der ligger på computeren hjemme. Det virker nemt at gå til, og jeg fik både sendt et billede til mine søstre og til denne blog. Flickr virker mere som et redskab til at dele billeder med andre end Picasa, - eller har jeg allerede glemt, hvordan det virkede?

Schweiz 2006

Schweiz 2006
Schweiz 2006,
originally uploaded by dortetissot.
For lige at øve mig på det med billederne; dejlig tur vi havde til Schweiz for snart to år siden.

fredag den 25. april 2008

Ting 10: Flickr

Flickr; spændende at surfe rundt på; der var rigtig mange billeder fra mit gamle gymnasium i Holstebro! Det bliver sjovt at prøve med sine egne billeder og bruge lidt mere tid på det.

tirsdag den 22. april 2008

Ting 9: Picasa

Det var faktisk rigtig sjovt at afprøve Picasa; og også noget jeg havde brug for at vide lidt mere om. Det virker nemt at bruge; meget pædagogisk opbygget. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid på det, men det må komme på et senere tidspunkt. Nu gælder det næste ting; jeg er vist kommet lidt bagud :-)

tirsdag den 8. april 2008

Librarything

Librarything er meget sjovt at lege med, dog synes jeg ikke søgemulighederne er specielt gode. Den første visning, af de bøger man har søgt frem, kunne også være bedre. Det kan være lidt svært at vælge den rigtige udgave. Det er meget sjovt, men jeg kommer nok ikke til at bruge det så meget i forbindelse med mit arbejde..

torsdag den 3. april 2008

Ting nr. 7: Delicious

Jeg kan godt se det smarte i at have en samlet indgang til alle de links, man plejer at bruge, uanset hvilken computer man går ind på. - Men jeg er ikke vild med den lidt rodede måde del.icio.us sætter overblikket op på, og det irriterer mig at det fylder hele skærmen. Faktisk bliver jeg mere og mere google-fan, jo længere vi kommer i dette forløb. Jeg kan bedre lide deres google-bogmærker, end del.icio.us. Jeg tror helt sikker at jeg kommer til at bruge bogmærkerne mere fremover.

fredag den 28. marts 2008

Ting 6: Chat

Puha... - Det var en større omgang for mig, - og ikke helt problemfrit. Nu har jeg endelig fået afprøvet både messenger og google talk. Tror nok at jeg foretrækker den sidste; den har det også med bare at poppe op, når jeg går ind på computeren.. Begge chatservices er tæt koblet sammen med mailfunktionen, hvilket er godt; googles virker mest pålidelig, - eller er det bare i denne uge? - Jeg tror ikke umiddelbart, at det er noget jeg komme til at bruge så meget i mit arbejde, men det er selvfølgelig rart at vide, hvordan det fungerer...

fredag den 14. marts 2008

igoogle

Så har jeg kigget lidt på igoogle. Det virker nemt og overskueligt, selv at kunne lave googleforsiden som man vil. Hvis man alligevel har google som startside, så er det jo en nem måde lige at orientere sig indenfor et par andre ting på samme tid. Så det er en af de ting jeg godt kunne finde på at bruge lidt mere tid på... - På et tidspunkt tror jeg dog at man må vælge noget fra, der bliver hurtigt for mange steder man skal tjekke oplysninger. - Men igoogle er måske et sted, der samler meget godt...

mandag den 3. marts 2008

Overskrift.dk og Technorati

Så har jeg tilmeldt mine blogs hos Overskrift.dk og surfet lidt rundt på Technorati. Smart nok at kunne søge i blogs, men jeg er ikke sikker på at jeg kommer til at bruge det så meget. På en eller anden måde kan jeg godt lide at zappe rundt fra den ene blog til den anden; uden alt for meget systematisk søgen...

mandag den 25. februar 2008

Nyhedslæser

Jeg brugte Bloglines i forvejen, men nu er jeg så begyndt også at bruge Google Reader, og jeg synes, at det kan anbefales, når man står og skal vælge mellem de to nyhedslæsere. Google Reader virker mere brugervenligt, og så er det på dansk i modsætning til Bloglines.

mandag den 18. februar 2008

Oprettelsen af denne blog

Jeg har valgt at give mig selv to adgange til denne blog; både via min nye gmail og min gamle hotmail. - Fordi jeg tidligere har oplevet, at jeg kom til at deaktivere en google-konto. Derfor kommer mit navn i første omgang til at optræde to gange under hinanden under punktet 'Skribent på denne blog'. -Men det arbejder jeg på at få rettet til. God fornøjelse med 23 ting, spørg bare hvis der er noget...

fredag den 8. februar 2008

"Eksperten" øver sig...

Så er jeg i fuld gang med at genopfriske hvordan det lige er man laver en blog...